Storkjove

Kort resumé af teksten fra bogen:
Storkjove lever det meste af sit liv til havs. Yngleudbredelsen er begrænset til øer og kyststrækninger i den nordøstlige del af Nordatlanten. På Færøerne er storkjoven en ret almindelig ynglefugl med 500 par, og en ret almindelig trækgæst både om foråret og efteråret. Storkjoven bliver bekæmpet enkelte steder på Færøerne. 1.556 storkjover er ringmærket på Færøerne, flest ved Saksun (961). 99% er mærket i yngletiden, 5. juni - 1. august. 90% er mærket som unger og 7% som ungfugle.79 fugle er genmeldt, 48 på Færøerne, 12 fra skib i færøske farvande og 19 fra udlandet. Efterårstrækket indledes ultimo august og går stik syd, bl.a. med genmeldte fugle i Tyskland og Frankrig i oktober. Årets sidste genfund på Færøerne er medio oktober. Færøske fugle overvintrer ud for Sydvesteuropa og Nordvestafrika, med genfund ved Frankrigs vestkyst (4), Marokko (1) og på Madeira (1). Om foråret er eneste genmelding i udlandet fra Wales, og på Færøerne er de første fugle genmeldt på ynglepladserne 5-15. maj. To ungfugle genmeldt ved Grønland i august i hhv. 3. og 4. leveår kunne tyde på spredning, før de når en kønsmoden alder. Færøske storkjover synes primært at yngle i nærheden af fødestedet, og der er kun begrænset spredning mellem forskellige øer og mellem kolonierne. Der er ingen genmeldinger, der viser udveksling mellem to af de største kolonier på Færøerne, Svínoy og Saksun. Fire fugle udklækket på Island og 47 på Shetlandsøerne er genmeldt på Færøerne i en senere ynglesæson, 2-28 år efter mærkningen (i gennemsnit 5,7 år). Om disse fugle yngler på Færøerne er uvist. Den hyppigste kendte dødsårsag er jagt (56%). Den længstlevende storkjove blev 18 år og 1 måned.

Læs mere om arten i afsnittet fra Færøsk Trækfugleatlas her