Færøsk Trækfugleatlas beskriver færøske fuglearters træk og vandring på basis af ringmærkede fugle.
Udgangspunktet er bogen Færøsk Trækfugleatlas som udkom i 2014. Hjemmesiden her er opdateret med seneste ringmærkningsdata, inkl. de nyeste genmeldinger.
Under hver art gennemgås forhold som yngleområde og vinterkvarter, trækkets fænologi, trækretning, spredning, dødelighed og dødsårsager – afhængig af mængden af data indsamlet.
På hjemmesiden er det muligt at få et overblik over hele det eksisterende ringmærkningsmateriale vedrørende Færøerne.
Færøsk Trækfugleatlas – både hjemmesiden og bogen – er udarbejdet af Statens Naturhistoriske Museum og Føroya Náttúrugripasavn og er muliggjort af velvillig økonomisk støtte fra Aage V. Jensens Fonde.